Der er mange grunde til at interessere sig for transport, både nu og i fremtiden, for den påvirker menneskets livskvalitet på godt og ondt. Nøgleord i den sammenhæng er transporttid, trafiksikkerhed, luftforurening, støjforurening og klimaændringer.

Af Nina Herrmann,
Dansk Naturvidenskabsformidling

Når mennesket bor langt fra arbejdspladsen bliver den daglige transporttid lang - i mange tilfælde for lang. Mere transporttid betyder for mange forældre, at deres børn skal være længere i institution og de får dermed mindre tid sammen med deres familie. Det er sundt for børn at indgå i sociale sammenhænge med andre børn, men det er ikke positivt, at børn er dødtrætte, når de afleveres tidligt og hentes meget sent, fordi forældrene har brugt 2 timer eller mere på at komme frem og tilbage fra arbejde. Derfor er det nødvendigt, at fremtidens bolig-, trafik- og arbejdsmarkedpolitik samarbejder om at nedbringe den ofte lange transporttid mellem hjem og arbejde.

Når man studerer statistikker over dræbte og kvæstede på vejene, bliver det klart, at trafiksikkerhed aldrig bør nedprioriteres i fremtiden. I 2001 blev 431 personer dræbt på danske veje, mens yderligere 8465 fik personskader. Heldigvis er antallet af dræbte faldet drastisk siden toppen i 1971 hvor 1213 personer led trafikdøden. Globalt høster bilismen et næsten svimlende antal af mennesker. F.eks. er mere end 30 millioner mennesker omkommet i trafikken siden bilen blev opfundet i 1886 af Karl Friedrich Benz - navnefader til det prestigefyldte mærke Mercedes Benz. Og i EU blev der i året 1989 dræbt næsten 51.000 mennesker i trafikken, mens 1,2 millioner fik personskader. I 2002 bliver over 100 mennesker dræbt hver dag året rundt på EU´s veje. Man kan frygte, at fremtidens mere og mere sikre biler gør chaufførerne endnu mere frygtløse, så de tager større chancer i trafikken. Det kan få den konsekvens, at antallet af tilskadekomne og dræbte igen vil stige.

Efter at bly (Pb) blev fjernet fra benzin til nyere biler og katalysatoren blev obligatorisk, er forureningen med bly og kvælstofoxider (NOx) faldet drastisk. Tilbage resterer at få has på partikelforureningen i en forhåbentlig nær fremtid. I bilers udstødningsgas findes mikroskopiske partikler, især fra dieselbiler, og de er en trussel mod menneskets helbred, når de indåndes og forbliver i lungerne. Kronisk bronkitis og lungekræft kan blive konsekvensen på længere sigt. I Asien er problemet særligt stort. Tolv af verdens femten byer med den højeste partikelforurening er i Asien. Foruden de menneskelige lidelser koster det samfundet enorme ressourcer, når folk skal behandles i sundhedssektoren, bliver invaliderede eller dør før tiden. Partikelfiltre på alle dieselbiler vil mærkbart reducere problemets omfang.

I det internationale klimapanel er der enighed om, at drivhuseffekten er menneskeskabt pga. for store udledninger af drivhusgasser fra afbrænding af fossilt brændstof (kul, olie, gas). Bilismen er en meget betydlig bidragyder med drivhusgassen kuldioxid (CO2). Udsendelsen af kuldioxid fra transportsektoren kan nedbringes på flere måder, fx. vha. teknologisk udvikling af bilmotoren og omlægning af transportvaner. I Ålborg forsøger man i ABC-projektet (Arbejde-Bolig-Cykel) at øge cykeltrafikkens andel af transporten mellem hjem og arbejde. Det har ført til mange sparede "bilkilometre" og dermed mindre CO2-udslip. På Vejdirektoratets hjemmeside kan pendlende bilister melde sig til www.pendler.net, hvor der er mere end 1000 trafikanter i databasen. Passer dit transportmønster på en pendler i databasen, så er der penge og forurening at spare. Fremtiden vil sikkert byde på flere opsamlingssteder i byer og langs motorvejsnettet. Den vejledende øvre grænse for støj ligger ved 55 db (decibel). Henved 485.000 danske boliger oplever dagligt støj over denne grænse fra vejtrafikken. Heldigvis er der tale om et fald i omfanget af støjforurening siden midten af 1980´erne hvor 700.000 boliger døjede med støj fra transportsektoren. Fremtidens støjbelastning vil sikkert blive yderligere reduceret i omfang. Der vil blive opsat flere støjskærme, indsat støjreducerende vinduer og glaskarnapper i boliger, samt plantet støjhæmmende buskadser på støjreducerende jordvolde. Samtidig udvikler Vejdirektoratet fortsat nye støjreducerende vejbelægninger. Blot en ændring på 1 db gør en forskel, for den kan lige netop registreres af menneskets hørelse.

Endelig er der spørgsmålet om, hvordan vi i fremtiden kommer til at transportere os selv fra sted til sted. Her er visionerne mange og spændende. I faktaboksene præsenteres nogle bud på fremtidens transportformer.