Om vi er alene i universet har til alle tider været menneskehedens store spørgsmål. Et bekræftende svar ville vi få, hvis vi modtog radiosignaler fra en anden civilisation. En anden mulighed ville være, at vi selv prøver at finde udenjordiske civilisationer.

Af Nina Herrmann,
Dansk Naturvidenskabsformidling

Jagten på liv i Rummet

Det første målrettede forsøg på at lede efter intelligent liv i rummet begyndte med Projekt Ozma i 1960. Projekt Ozma var et amerikansk forsøg på gennem to måneder at opfange radiosignaler fra andre intelligente væsener fra stjerner, 11 lysår fra Jorden. Forsøget gav dog intet resultat.

Det næste forsøg på at kontakte ukendt liv i rummet blev iværksat i 1974, hvor der fra verdens største radioteleskop Arecibo på den caraibiske ø Puerto Rico blev sendt et kraftigt radiosignal ud i rummet mod stjerneklyngen M 13 i Mælkevejens udkant, 21.000 lysår borte.

I 1970´er blev der gjort flere forsøg på at kontakte andre civilisationer. Satellitterne Pioneer 10 og 11 og Voyager 1 og 2 blev sendt ud i rummet medbringende billeder af Jorden og mennesket samt forskellige kodede budskaber om Jordens teknologiske udvikling og placering i Universet.

En eneste gang har et signal for alvor tydet på at være sendt fra en fremmed intelligens. Det var i 1977 i Ohio. Det er dog aldrig lykkedes at få signalet bekræftet igen, og det tillægges derfor ingen betydning.

I dag lyttes efter radiosignaler fra rummet via teleskoper over hele verden. Denne lytning foretages både af professionelle astronomer, og radio-amatører som via en særlig screensaver på deres hjemme PC kan analysere de radiosignaler, der modtages fra rummet. Radio-amatørerne er organiseret i Seti League, og der menes at være over 1,7 million PC'er rundt i verden, der er med til at gennemlæse radiosignaler i jagten på signaler fra andre væsener i rummet.

Nye radioteleskoper er under udvikling - et af dem er ALMA i Chile. Det bliver et gigantisk teleskop, hvor 64 paraboler skal operere synkront og kunne pege mod og følge en stjerne, når den bevæger sig over himmelen. Det er målet at skaffe knivskarpe billeder af tidligere stjerne og planetdannelser i fjerne galakser.

I de sidste år er der fundet mere end 70 planeter uden for vores eget solsystem, og det har givet fornyet styrke til jagten på fremmed liv. Det menes, at vores bedste mulighed for at finde liv i rummet vil være at bygge instrumenter, der kan finde de kemiske signaturer for liv, også kaldet biosignaturer eller biomarkører.

Betingelser for liv i Rummet

En forudsætning for at finde liv i rummet er, at vi ved, hvor vi skal lede - altså hvor, det vil være mest sandsynligt at finde liv, som vi kender det her på Jorden. Det er derfor vigtigt at forstå, hvordan vores egen planet er blevet til og hvilke forhold, der gør sig gældende for, at liv kan eksistere her på Jorden.

Jorden kredser omkring Solen, som er en ud af flere hundrede stjerner i mælkevejen. En forudsætning for at finde liv andre steder i Universet er at finde stjerner med planeter, som i størrelse og afstand til deres sol, minder om Jordens. Det lykkedes første gang i 1995 at påvise eksistensen af en stjerne med en tilhørende planet. Siden er der fundet ca. 40 stjerner med tilhørende planeter. Dette opfylder en af betingelserne for at finde liv i rummet.

En anden betingelse for liv, som vi kender det her på Jorden, er vand. Spørgsmålet er så, om livet "opstår af sig selv", når blot der er vand (og de øvrige rette betingelser) til stede, eller om livet på Jorden er helt enestående i Universet. Derfor har der i de senere år været en koncentreret forskningsindsats om at finde vand på Mars. Hvis der har været/er vand på Mars er det muligt, at der er/har været bakterier eller lignende simpelt liv tilstede. Hvis der helt uafhængigt kan opstå liv på Jorden og Mars, er der god grund til at tro, livet også er opstået mange andre steder i Universet, hvor betingelserne er til det.