Robotterne vil være vores venner i år 2022, men de vil ikke erstatte menneskelige relationer. Med moderne kunstig intelligens vil robotterne have fleksibilitet og blive mere menneskelignende i både udformning og materiale, og vi vil endda se robotter, der selv kan ændre deres fysiske udformning som en anden slags transformere. Men på trods af den øgede fleksibilitet, vil robotterne ikke erstatte vores menneskelige venner i år 2022.

Af HENRIK HAUTOP LUND,
Professor, Ph.D.

Vi har set filmene om transformere og Terminator II, hvor robotter kan ændre deres fysiske udformning, men også vidst at dette ikke er muligt i virkelighedens verden. Arnold Schwarzeneggers modstander i Terminator II kunne samle sig sammen igen efter at være blevet smeltet om til en lille pyt på gulvet.

Denne form for selv-reparering og opvoksning af fysisk form er ikke mulig i dag, hvor robotter blot kan ændre deres egen kontrol. I dag har en robot en fast fysisk udformning, men i år 2022 vil det være muligt for robotter selv at ændre deres egen udseende fra f.eks. en kørende, rund robot til en robot gående på to ben. En robot vil således kunne ændre sig selv til at have forskellige udformninger ved at lade små dele af sig selv kravle rundt og sætte sig forskellige steder på robottens "krop".

Robotten vil nemlig være opbygget af mange små enheder, som vi kender det fra biologiske organismer, der er opbygget af celler. Robottens celler vil kunne reagere individuelt og kommunikere med hinanden, således at de sammen kan danne en fleksibel robot. Fleksibiliteten opnås ved, at enkelte celler bestemmer, at de skal vandre andre steder hen på kroppen for at danne en ny fysisk udformning af den samlede robot.

Kunstig intelligens

Den intensiverede forskning i moderne kunstig intelligens vil gøre denne udvikling mulig, idet der i denne forskning vil blive fokuseret på to emner, nemlig fleksibilitet og kroppens betydning for intelligens. Hvor den klassiske kunstig intelligens forskning ofte abstraherede kroppen væk og blot forskede i hjernens funktion, vil fremtidens kunstig intelligens forskning fokusere på samspillet mellem krop og hjerne, og dermed vil forskningen udvikle robotter, der er fleksible både i deres egen kontrol og deres fysiske udtryk.

Fleksibiliteten i robotterne vil være det varme emne i årene frem til 2022. Forskningen vil føre til, at robotter vil få fleksibel fysisk form, og at vi på arbejdspladsen vil kunne opleve avancerede robotter med kunstig intelligens i en fleksibel produktion. Hvor industrien i år 2002 stadig lever i det forudgående årtusinde med en produktion, der er baseret på faste mønstre, vil forskningen i moderne kunstig intelligens medføre fleksible robotter til en fleksibel produktion, som hurtigt kan omstilles til kunders individuelle behov.

Den moderne kunstig intelligens forskning vil nemlig medføre fokus på fleksible robotter, idet man definerer intelligens som at kunne reagere passende i givne situationer og tilegne sig nye evner i andre situationer. Dermed sættes der fokus på adfærd i det omgivende miljø. Hovedpointen ligger i at kunne generere forskellighed, samtidig med at der indrettes efter de givne forhold. Dette fokus på fleksible robotter vil i år 2022 føre til en øget fleksibilitet i produktionen.

Dansk styrke

Ønsket om fleksibel produktion er allerede i år 2002 stærkt fra industrien, og der satses på at udvikle en fleksibel produktion gennem forskning i intelligent autonome systemer på bl.a. Mærsk Instituttet ved Syddansk Universitet i Odense. I samspil med kommune, amt og omkring 20 industrivirksomheder er der her i Odense og det syddanske område dannet en unik kompetenceklynge, RoboCluster, der har til formål at styrke den danske robotteknologiske udvikling, således at fleksibel produktion bliver mulig.

Denne spirende kompetenceklynge har en klar styrkeposition på europæisk plan, og med den rette satsning på forskning og innovation indenfor dette område vil vi i år 2022 kunne opleve, at Danmark er det førende europæiske land indenfor fleksibel robotteknologi, der således vil understøtte en moderne, fleksibel produktion. Potentialet er til stede, men tør vi i jantelovens land tage udfordringen op med en satsning, der vil føre os frem til en ledende rolle indenfor den robotteknologiske udvikling?

Ved en satsning på forskning og innovation indenfor kunstig intelligens og robotter vil vi i år 2022 kunne opleve fleksible robotter på arbejdspladsen, hvilket gør det muligt for produktionsindustrien hurtigt at kunne omstille sig til nye produktioner, hvorfor vi til den tid vil se langt færre udflytninger af arbejdspladser til lavtlønslande. Og dermed bliver vi venner med robotterne. Men vil de fleste af vore faktiske venner også være robotter i år 2022?

Svaret er fortrøstningsfuldt: Nej, vore naturlige venner vil endnu i år 2022 bestå i udfordringen mod robotterne. Hunden og katten i barneværelset vil i visse tilfælde være robotter, der vil udvise intelligent adfærd og avanceret interaktion med børnene. Men vore menneskelige venner vil ikke være erstattet af robotter. Robotterne vil på ingen måde have en intelligens, der kan sammenlignes med den menneskelige intelligens, og derfor vil vi også i år 2022 holde os til forhold med menneskelige venner.

Menneskelignende

Robotterne, som vi kender dem i år 2002, har en intelligens, der end ikke kan sammenlignes med et insekts intelligens. I de fleste tilfælde mangler robotterne den fleksibilitet, der kendetegner intelligens, og netop derfor arbejder den moderne kunstig intelligensforskning hen imod at skabe den fleksibilitet og tilpasningsevne, som mennesker har. Desuden vil en del robotter i fremtiden blive lavet mere menneskelignende, således at de nemmere kan færdes i vores menneskeskabte miljø, som i de fleste tilfælde er designet til optimal navigering med vores menneskelige krop.

For eksempel vil det være langt lettere for en robot på to ben at komme op ad trapper og sætte sig på en stol, end det vil være for en robot på to hjul. Derfor vil vi i fremtiden se flere menneskelignende robotter, da det letter interaktionen i det menneskeskabte miljø. Det danske potentiale indenfor denne udvikling er senest vist med Mærsk Instituttets (Syddansk Universitet) hjemtagning af VM titlen til Danmark i udvikling af menneskelignende robotter ved verdensmesterskaberne i Japan i 2002 foran et publikum på 117.000 tilskuere.

Inspirationen fra det biologiske vil give os robotterne med menneskelignende form og fleksibilitet, men viden vil også gå fra robotteknologien tilbage til biologien. Således vil arbejde med menneskelignende robotter gøre det muligt at lære om det biologiske menneske, idet diverse hypoteser om det biologiske menneske kan implementeres og eftervises i den menneskelignende robot. Dermed vil robotterne ikke erstatte mennesker og venner, men hjælpe os til en forståelse om os selv.

Service og kirurgi

Vi vil i år 2022 også finde hjælp fra robotterne på andre områder, som for eksempel i servicesektoren. Her vil vi opleve flere robotter på i hjemmeplejen, hvor robotternes brug til afhjælpning af nedslidning vil frigøre arbejdskraft til at tage sig af de mere omsorgsprægede opgaver og på hospitalet vil vi opleve kirurgiske robotter i år 2022.

Indførelsen af robotter med meget præcise bevægelser på operationsstuen vil resultere i fantastiske muligheder for at udføre mikrokirurgi på hjernen, således at mulighederne for at behandle Parkinson's syge og fjerne hjernesvulster forbedres. Med robotternes præcision på fraktioner af en millimeter vil det sandsynligvis blive muligt at operere tæt på vitale dele af hjernen, og forskere vil ligeledes håbe på at kunne benytte de præcise robotter til at blive i stand til at placere stamceller meget nøjagtigt i hjernen for at behandle sygdomme som Alzheimer's - vel at mærke med minimal indtrængen, således at der blot skal laves millimeter store huller i kraniet.

I forsøget på at gøre robotterne mere autonome og dermed mere uafhængige af fjernstyring af hver eneste bevægelse, vil den moderne kunstig intelligens forskning udvikle metoder, der tillader robotterne selv at lære af egne erfaringer. Vi vil bl.a. kunne udvikle kirurgiske robotter, der med et kunstigt neural netværk som kontrolsystem lærer at følge svulstkanter og undgå at trænge ind i arterier, således at en sonde automatisk kan indsættes præcist i hjernen. Robottens kunstige neurale netværk lærer at skelne svulst fra normal hjernevæv ved at benytte trykprofilerne for hver type væv. Dermed opnås også i disse kirurgiske robotter den fleksibilitet, som er nødvendig i robotterne i år 2022.

I år 2022 vil robotterne være mere fleksible end vi kender dem i dag. De vil ikke erstatte vores menneskelige venner, men vi vil finde deres hjælp til bl.a. fleksibel produktion i Danmark, til mikrokirurgiske indgreb, til en større forståelse af mennesket og til afvikling af nedslidende, gentagende arbejde, og derfor vil robotterne være vores venner i år 2022.