Her er en række ideer til produkter, du selv kan lave, eller I kan lave som gruppearbejde.

Skriftlige produkter

Den skriftlige fremstilling dækker over en række former af prosa og poesi.

Poesi
Vælger du en poetisk fremstilling, er der mange muligheder. Specielt de ældre former for poesi er meget faste - som f.eks. en salme eller en sang på en bestemt melodi - men også haiku-digte har stramme krav. Nogle nyere former af poesi som f.eks. knækprosa er, som navnet antyder, ikke så stram i opbygningen, men kan bestemt være lige så vanskelige at lave, hvis du skal give læseren en oplevelse.

Prosa
Nogle opgaver er meget bundne. De tager typisk udgangspunkt i en tekst, som du skal lave et resume eller et referat af. Men en bunden opgave kan også være at beskrive et landkort eller lave en billedanalyse. Eller det kan være at lave en vox pop - et kort, aktuelt spørgsmål, som du stiller til en lille gruppe mennesker - som det ofte ses i formiddagsaviserne.

Andre skriftlige opgaver tager også udgangspunkt i en artikel eller anden form for tekst. Men de er mere frie, så du får mulighed for at benytte din fantasi og give udtryk for dine holdninger og synspunkter i løsningen af opgaven - at fabulere. Det kunne være at besvare i en af avisens genrer: skrive en leder, en kronik, et læserbrev/et debatindlæg, en artikel eller en anmeldelse, hvor formen ligger fast, men indholdet og holdningerne bestemmes af dig.

I kan også sammen lave en hel avis indenfor et bestemt tema eller skabe en hjemmeside. Billederne i JP Undervisning må gerne bruges i undervisningen, men læs først kolofon.

Avis
Klassen laver en avis med redaktioner, journalister, folk der laver layout, sikrer illustrationer og får avisen trykt. Avisen har sine genrer som nyheder, læserbreve, baggrundsartikler, underholdning. Stoffet hentes fra lokalområdets store og små begivenheder.
Her kan du se lidt mere om hvad der er hvad i en avis?
Broadsheet - det store format, som f.eks. Morgenavisen Jyllands-Posten udkommer i.
Tabloid - det lille format, som f.eks. BT og Ekstra Bladet udkommer i.
Typografi - helheden af skrifttyper og billedstørrelser, forholdet mellem tekst, rammer og illustrationer mv.
Hoved - avisens navn - ofte specielt designet.
Rubrik/overskrift - fortæller ultrakort, hvad artiklen indeholder. Den skal være dækkende for det der står i artiklen og skal samtidig virke som blikfang og vække interesse for historien. I forbindelse med rubrikken benytter flere danske aviser en yderligere oplysende underrubrik.
Byline - fortæller, hvem der har skrevet historien, og hvem der har taget billedet.
Nyhed/artikel/historie/reportage - navne for de dominerende tekster i avisen. Oplysninger om dagens store og små aktuelle begivenheder – ofte illustrerede med fotografier grafik og tegninger.
Brødtekst - giver de reelle oplysninger og flere detaljer i sagen. Den er ofte skrevet, så de vigtige nyheder kommer først, så de næstvigtigste o.s.v.
Grafik - illustration, der ved hjælp af tekst og tegninger klart viser et mere kompliceret handlingsforløb.
Henvisning - kort tekst på f.eks. forsiden, der oplyser om en vigtig historie på en af siderne inde i.
Research - grundig undersøgelse - omhyggeligt forarbejde til en artikel.
Kilde - personen, der afgiver oplysninger eller tekster, som citeres fra.
Deadline - sidste tidspunkt for aflevering af tekst, fotos, grafik, forside o.s.v.
Hverdagsoplag/søndagsoplag - det samlede antal solgte aviser i abonnement og løssalg på henholdsvis hverdag og søndage.
Annonce - en betalt bekendtgørelse i avisen, hvor annoncøren selv har afgørelsen over tekst og udformning for derefter at betale for de brugte millimeter.
Manchet - den bærende artikel på en side forsynes ofte lige under overskriften med en manchet, det vil sige et sammendrag af indholdet udtrykt i få ord. Travle læsere kan via manchetterne få et hurtigt nyhedsoverblik. Inde i artiklen kan anbringes et citat med en fremhævet skrift, en central udtalelse, der understøtter manchetten.
Feature - en større oplysende historie, hvori forskellige elementer som reportage, facts og kommentarer er kombineret til en journalistisk enhed. Featuren har ikke nødvendigvis nyhedspræg.
Interview - en samtale mellem en journalist og en person, som journalisten udspørger for senere at offentliggøre hans udtalelser.
Baggrund - et uddybende handlingsforløb for forståelse for, hvordan en sag eller begivenhed er endt, som den er endt.
Billedtekst - skal hjælpe læserne til at få mest muligt ud af billedet. Det er vigtigt, at personer, der kan genkendes, nævnes med for- og efternavn.
Dokumentation - en offentliggørelse af f.eks. en lovtekst, et forslag eller andre vigtige akter, hvor dokumentet trykkes i hele sin ordlyd.
Trompet/overlinje - har en vejviserfunktion. Den kan f.eks. fortælle, hvor i verden begivenheden foregår, eller hvilken sportsgren artiklen omhandler.
Kronik - historie skrevet med henblik på at have interesse ud over øjeblikket og bragt på en fast plads i avisen.
Mellemrubrik - fortæller om de kommende afsnit og bruges for at gøre historien lettere læselig og overskuelig.
Notits - nyhed, udnævnelse eller kuriositet præsenteret i en meget kort, stram form.
Anmeldelse - journalistens mening om en bog, et maleri, et musik- eller teaterstykke.
Leder - udtrykker avisens holdning eller mening om bestemte personer, begivenheder og enkeltsager.
Kommentar/mening - behandler aktuelle begivenheder. Den er skrevet af avisens egne journalister eller gæsteskribenter. Synspunkterne er skribentens egne og ikke nødvendigvis avisens.
Læserbrev - læsernes egne meninger om relevante sager og begivenheder.
Logo - betegnelsen for et specielt udarbejdet mærke, der f.eks. benyttes i avisen som samlingspunkt i forbindelse med en serie artikler om et bestemt emne.
Layout - en skitse, der viser, hvordan en avisside skal se ud med hensyn til rubrikker, tekst, fotos, grafik eller andre typografiske arrangementer.
Dummy - skitse over tekstside-annoncernes placering på avissiderne.
Vox pop - et rundspørge, hvor tilfældige mennesker svarer på et aktuelt spørgsmål.

Uden for avisens univers kunne det være at skrive en dagbog, et eventyr, en novelle, et brev til en bestemt person eller lave en rapport fra et rigtigt eller et opdigtet besøg et sted.

Mundtlige produkter

Den mundtlige fremstilling kan typisk være, at du laver en oplæsning af en tekst eller holder et foredrag for klassen, efter du har sat dig ind i et emne. Men det kan også være, at du interviewer en ekspert, du har inviteret på skolen eller besøgt med båndoptager eller kamera. Eller det kan være en diskussion, du har arrangeret med et panel af eksperter, hvor du har forberedt spørgsmålene og styrer forløbet.

Tilsvarende kan du lave en paneldiskussion som rollespil, hvor andre elever sætter sig ind i og spiller forskellige roller (politikere, eksperter, ...). Til den mundtlige fremstilling hører også lydoptagelser af f.eks. et hørespil, som du sammen med andre skriver og indspiller.

Selv om fremstillingen foregår mundtligt, er der lige så stramme krav til forberedelse og form som ved en skriftlig fremstilling, hvis du vil fastholde dine lytteres interesse.

Visuelle produkter

Den visuelle fremstilling rummer en række genrer. Mest oplagt er jo, at du laver et fotografi eller et videogram - en videooptagelse med et budskab. Det kan være optagelser uden tilhørende ord, en dukke- eller tegnefilm - eller en kortfilm. Eller det kan være dine optagelser af et interview eller en paneldiskussion, så det kan ses forskudt.

Til de visuelle produkter hører også gruppen af tegninger, tryk, collager, skulpturer mv fra faget billedkunst. Ligesom drama- og idrætsundervisningens dukketeater, rollespil, skuespil og kreative serier hører til blandt de visuelle produkter.

Og endelig hører matematikkens grafiske fremstillinger til gruppen. Det kan være to eller tredimensionelle kurver, søjle-, cirkel- ("lagkage-") eller blokdiagrammer.