Naturvidenskaben har mistet sit tag i ungdommen. Men det er ikke heldigt, hvis så stort et vidensområde lever i kulturens skygge. Eller at overtro erstatter både tro og viden.

Af JAN LINDHARDT,
biskop, Roskilde Stift

For nogle år siden kørte jeg gennem Norge med mine børn og vi kom bl.a. forbi et område med fabrikker og rygende skorstene. Ungerne sad bag i bilen og råbte straks op om luftforurening og forgiftning af miljøet. Jeg sad bag rattet og tænkte på at sådan var det godt nok ikke i min barndom i 50'erne, hvor enhver rask dreng ville være noget med naturvidenskab og teknik så snart han var kommet forbi drømmen om at blive lokomotivfører eller pilot.

I dag har naturvidenskaben ikke meget appel til raske drenge og piger, som ikke vil være nørder, men rigtige levende mennesker og derfor vil være noget med humanistisk eller psykologisk eller pædagogisk eller plejemæssigt - de fire områder, der beskæftiger langt de fleste af en moderne ungdomsårgang.

Nye horisonter

Der kan være mange grunde til at naturvidenskab ikke længere har de unges bevågenhed, men dem vil jeg lade ligge her, bortset fra at naturvidenskaben ikke længere føles som en relevant forklaringsramme eller grundlag for livsanskuelse. Det føles som om den giver et alt for snævert billede af verden, hvor andre tilgange synes at åbne for nye og spændende horisonter. Flertallet af amerikanere under 40 siges at tro på at TV-serien X-files ("Strengt fortroligt") handler om virkelige hændelser. TV2s serie om åndernes magt vækker stor opmærksomhed, hvad den ikke ville have gjort for en generation siden, hvor den var blevet affærdiget som ren overtro. Mange mennesker, også politikere og ledere, lader deres liv styre af horoskoper eller grafologiske analyser. Flere og flere går til alternativ behandling uden dog af den grund at give afkald på den etablerede medicin.

Indvendingerne mod naturvidenskaben er at den reducerer verden til en mekanisk maskine, som er uden liv og ånd og derfor opererer med et alt for snævert virkelighedsbillede og forklaringspotentiale.

Alt det "andet"

Ved siden af naturvidenskaben har vi alt det "andet", og en væsentlig del af dette er religion. Da naturvidenskaben tog fart i det 19. århundrede definerede den ofte sig selv som modsætning til religion. Man beskrev f.eks. verdens skabelse på en anden måde end i Biblen. Historien blev forlænget fra de hidtidige ca. 6000 år, som man regnede med der var forløbet efter at Gud havde skabt himmel og jord - til flere milliarder år. Man regnede med i begyndelsen af det 20. århundrede at alle væsentlige forklaringer i løbet af kort tid ville være naturvidenskabelige. Et kys er naturligvis en oplevelse for de implicerede og en digter kan beskrive det, men "i virkeligheden" er det "blot" en biokemisk process med udveksling af nogle mundvæsker. Alt hvad der ikke kunne tælles, måles og vejes og erfares empirisk, blev regnet for uvirkeligt

Man kæmpede den gang om "virkeligheden" og det gør man stadig, men nu er naturvidenskaben på tilbagetog, fordi den ikke længere har den folkelige appel som for 100 år siden. I bakspejlet kan man godt ærgre sig over at naturvidenskaben så at sige gik for langt, fordi vi er nødt til at have flere virkeligheder omkring os.

Vi lever ikke længere i en enhedskultur, hvor alting hænger sammen i en større enhed. Men naturvidenskaben er en helt afgørende del af vor virkelighed, hvad man kan få bekræftet blot ved at se ud af vinduet og iagttage hvor meget vor tilværelse er forandret i løbet af en par generationer. Transporttiden er skåret drastisk ned med nye samfærdselsmidler, vi lever længere, bor bedre, ved mere end nogen tidligere generation. Og denne udvikling vil fortsætte og forårsage drastiske ændringer af vore fysiske omgivelser og vort dagligliv. Tænk blot på PC'eren indtog i vor hverdag gennem det sidste ti-år.

Mental betydning

Dette vil ske uanset om vi planlægger det eller ej og uanset om naturvidenskaben anses for at være Gud eller blot en hobby for nørder. Men man må håbe at vi tilkender naturvidenskaben større mental betydning og plads i vore sind end hidtil. Det er ikke heldigt, hvis så stort et vidensområde lever i kulturens skygge. Eller at overtro erstatter både tro og viden. Men det forudsætter at bl.a. humaniora og religion åbner sig overfor naturvidenskab og at naturvidenskaben bliver mere forsigtig med at tro at den kan udtømmende beskrive virkeligheden. Først så kan de to verdener befrugte hinanden, hvad de jo ellers har gjort op gennem tiden.

Den filosofiske og religiøse tanke om at noget kan være flere modstridende ting på engang - at Gud f.eks. kan være både god og grusom - var forudsætningen for at Niels Bohr kunne tænke i komplementaritets-former. Og omvendt tror vi ikke længere at vi kan komme i den syvende himmel, for den hørte til et antikt verdensbillede, som beskrev rummet over os som syv koncentriske himle med jorden i centrum. Det har betydet at forkyndere og digtere ikke længere kan placere Gud eller det guddommelige et bestemt sted. Hvilket de nu også tidligere havde haft en mistanke om.

Er naturvidenskaben kulturens omdrejningspunkt i år 2022?

Den er sikkert ikke det eneste omdrejningspunkt, men et af flere. Og samtidig et af de allervigtigste. Men jeg tror ikke at de forskellige vidensområder er smeltet sammen om tyve år - eller for den sags skyld vil blive det nogensinde. Men det er vel også tilstrækkeligt at de udfolder sig i de samme hoveder - vores.