Forside
   Opgaver
   Lærervejledning
   Produkter
   Studieteknikker

Temaer
hverdagen i 2022
Undervisning
materiale for 8.-10. klasse
Mit liv 2022
hvordan bliver det?
Lærervejledning

Om undervisningsmaterialet
Undervisningsmaterialet er udarbejdet af JP Undervisning og gratis at bruge.
Materialet er internetbaseret, men kan sagtens kombineres med andre undervisningssystemer og faglitteratur.

Målgruppe og fagområde
Opgaverne er udarbejdet til folkeskolens 8.-10. klasse og er oplagt at bruge i forbindelse med Avisen i Undervisningen. Men opgaverne kan også benyttes i fag som dansk, geografi, samfundsfag, religion, biologi, matematik, billedkunst og drama, så det vil være naturligt, at klassens lærere arbejder sammen på tværs af faggrænserne.

Undervisningsmaterialets opbygning
De fleste oplysninger til løsning af opgaverne vil kunne findes ved at følge de links der vises under hver opgave. Men af og til anbefales det i opgaverne at søge yderligere informationer på biblioteket eller internettet.

Artiklerne i de 11 temaer indeholder hoved-informationerne i materialet.

Hver af opgaverne under undervisning er relateret til en eller flere af artiklerne, hvor en stor del af svarene findes.

Opgaverne er tilrettelagt med forskellig sværhedsgrad, så elever i samme klasse kan få passende udfordringer, når de arbejder med det samme emne på hvert sit niveau eller med hver sin indgang til emnet.

De fleste opgaver indeholder flere spørgsmål, som sagtens kan deles mellem flere elever. Ligesom læreren kan øge eller slække på kravene i opgaverne, så de passer til den enkelte elev.

Undervisningsmaterialets brug
Enten materialet bliver benyttet i et enkelt fag eller tværfagligt, bør klassen have en fælles introduktion til emnet og hjemmesiden.

Herefter kan eleverne selv læse afsnittene produkter (om opgavetyper) og studieteknik (om arbejdsform, informationssøgning og kildekritik) fra hjemmesiden som en introduktion til arbejdet med emnet.

En god start på et forløb vil være at lade eleverne læse nogle af teksterne under temaer, så de får en baggrund.

Den mest naturlige vej ind i emnet er at tage udgangspunkt i opgaverne. Efter elevernes niveau og interesser kan opgaverne løses individuelt eller i grupper. Nede i opgaveteksten får eleverne at vide, hvilken temaartikel den hører til, og hvor de kan finde yderligere informationer til besvarelsen. Så de fleste elever vil kunne arbejde selvstændigt og individuelt.

Emnet kan også angribes ved at eleverne vælger et af temaerne, sætter sig ind i det, og laver en projektopgave om emnet.

Materialet er så omfattende, at det praktisk talt er umuligt at få alle elever gennem alle opgaver. Derfor er det en god idé at lade eleverne orientere resten af klassen om, hvad de specielt beskæftiger sig med under forløbet.

Forløbet bør også afsluttes med en form for plenum med et resume, så eleverne oplever en sammenhæng i emnet, selv om de hver har arbejdet koncentreret med et eller flere af delemnerne.