Ordet kommunikation kommer af det latinske ord: communicare - at gøre fælles. Begrebet kommunikation kan kort defineres som overførsel eller udveksling af meddelelser mellem to eller flere individer eller med andre ord ­ samkvem mellem to eller flere individer.

Af Nina Herrmann,
Dansk Naturvidenskabsformidling

Kommunikation er en forudsætning for alt socialt fællesskab. Således vil ingen sociale systemer eller samfund kunne etableres eller opretholdes uden kommunikation. Mennesket er i bund og grund et socialt dyr, og er derved afhængig af at kunne kommunikere med andre mennesker for at være del af et fællesskab.

Centralt for menneskets sociale udvikling er vores verbale sprog. Mennesket er så vidt vides det eneste dyr, der har et højt udviklet verbalt sprog. Teorier vedrørende sprogets opståen i menneskets udviklingshistorie fokuserer enten på sproget som signal- og informationssystem eller på sprogets sociale funktion. Vores forfædre har kunnet informere hinanden om farer og fødeemner, og arbejdsprocesser har kunnet koordineres, gennem produktion af primitive ord. Vi ved at sammenhold og fællesskab blandt højtudviklede primater (menneskeaber) har stor betydning for deres overlevelsesmuligheder, og menneskets forfædre har via sproget skaffet sig flere muligheder for at kunne styrke dette fællesskab og dermed deres overlevelseschancer.

Kommunikation mellem mennesker foregår ikke kun som det talte sprog. Kommunikation finder også sted via skriftsproget, der består af genkendelige symboler - i vore dage bogstaver. I tidligere tider var det fx tegninger i klippehuler, ægyptiske hieroglyffer eller runer "ristet" i sten. Skriftlig kommunikation har den fordel, at vi ikke behøver at være inden for hørevidde af hinanden for at udveksle informationer.

Et andet eksempel på non-verbal kommunikation er vores adfærd, hvor vi via kropssprog giver information til omverdenen om, fx hvordan vi har det, om vi kan lide den situation, vi befinder os i etc. Denne type kommunikation er, ligesom skriftsproget, hovedsagelig visuel, men kræver samtidig tilstedeværelse af en anden part for at opfanges.

Gennem historien har mennesket brugt diverse hjælpemidler til at kommunikere med hinanden. Fx har indianere anvendt røgsignaler, der kan opfanges over lange afstande. Morsesignaler med lys har den fordel, at de er lydløse og kan ses i mørke og har især været brugt i forbindelse med spionage.

Kommunikationsteknologi

Kommunikation handler i dag, og i fremtiden, om brug af kommunikationsteknologi - altså hjælpemidler til at kommunikere hurtigere og mere effektivt med hinanden. Al moderne kommunikationsteknologi, som vi kender det i dag, er baseret på vores tale- og skriftsprog (fx via telefonen og e-mails) og til en vis grad også vores kropssprog, der fx via TV bringes videre til mange mennesker. De såkaldte analoge medier, der fastfryser informationer trykt i bøger eller tegnet på papir, er ved at blive erstattet af de digitale medier, der gør informationerne mere levende. I computeren er informationer lagret som bits/bytes og kan uden videre ændres, justeres og kombineres på nye måder. Et andet aspekt af moderne kommunikationsteknologi er hastigheden, hvormed informationer kan overføres og viderebringes. Vores muligheder for at kommunikere med hinanden er voldsomt øget i takt med udviklingen af IT (InformationsTeknologi) - dvs. computeren og de digitale medier. Begrebet massekommunikation har derved fået en enorm rolle i vores samfund. Ved massekommunikation forstås den regelmæssige informationsoverføring fra én sender til et i princippet ubegrænset antal indbyrdes, ukendte modtagere. Som følge af den moderne kommunikationsteknologi er det blevet både lettere og hurtigere at kommunikere med hinanden, og fysiske afstande mellem afsender og modtager får mindre og mindre betydning. Det tager fx ikke mange sekunder at modtage en e-mail fra den anden side af jordkloden, og nyheder når, via satellitter, jorden rundt på bare få minutter. Internettet har betydet, at mange mennesker verden over på samme tid kan få adgang til de samme informationer.

Analoge datamaskiner = EDB systemer, der registrerer og behandler kvantitative fysiske størrelser (f.eks. spændinger, tryk, rotationshastighed etc.) og ændringer i dem som elektriske spændinger (analogier).

Digitale datamaskiner = Disse arbejder efter et tal-system, der registrerer talmæssige og alfabetiske data som koder.

Fremtidens Kommunikation

Den overordnede tendens for fremtidens kommunikation er: Når som helst, hvor som helst og på alle mulige måder. Denne tendens omfatter ikke kun kommunikation via kabler som er vidt udbredt i dag, men også trådløse netværk. Den stationære computer, telefon og fax vil blive afløst af bærbare og trådløse modeller. I dag har vi bærbare computere og mobiltelefoner, men disse vil blive yderligere udviklet og til dels smelte sammen til små, håndholdte computere (f.eks. super-mobiltelefoner), hvorfra vi kan tale, sende e-mails, faxe, udskrive, søge informationer på Internettet, se film, høre radio og musik etc. De håndholdte apparater vil være opkoblet til Internettet og vi vil være online overalt og hele tiden.

Globalt netværk

Fremtidens samfund bliver i endnu højere grad et kommunikationssamfund, hvor Informationsteknologien og Internettet kommer til at spille en endnu større rolle. Hastigheden hvormed informationer kan sendes og modtages via fremtidig informationsteknologi betyder, at vi mennesker knyttes sammen på tværs af landegrænser i et globalt netværk. Med udbygningen af Internettet styrkes det globale netværk dag for dag.

Kommunikationsteknologi skræddersyet til vores individuelle behov

I takt med, at vi knyttes tættere sammen globalt stiger også behovet for individualisering dvs.behovet for at være sig selv uafhængig af andre. Det handler om det enkelte individs personlige behov, og fremtidens informationsteknologi vil i stadig højere grad tilgodese dette behov. I fremtiden vil vi via vores personlige mobiltelefon med indbygget computer få lige præcis de informationer, vi som enkelt individer gerne vil have. I dag er der grænser for, hvornår vi kan få adgang til informationer. F.eks. er biblioteket lukket om søndagen og vi må altså vente med at låne en bestemt bog til om mandagen. I fremtiden vil allehånde informationer være tilgængelige, hvor som helst og når som helst vi gerne vil have dem.

Computere overalt

I fremtiden skal vi vænne os til, at der er computere overalt og i alting. Der vil f.eks. være computere vævet ind i vores tøj, briller, ure og smykker, som måler vores puls, blodtryk etc. eller giver os informationer om vores omgivelser. Ultrasmå computere (nanomaskiner) vil kunne indsprøjtes i vores krop og foretage forskellige manøvrer som f.eks. rense årerne for belægninger eller reparere muskel- og hjerneceller.

Computere bliver mindre og mindre, men mere og mere kraftfulde

Samtidig med at computere bliver mindre og mindre vil deres regnekraft øges. I dag kan supercomputere udføre op til 60 milliarder beregninger pr. sek. I fremtiden vil denne regne kraft forøges ca. 10.000 gange.

Virtual Reality og Augmented Reality

"Virtual Reality" (VR) (se faktaboks ) og "Augmented Reality" (se faktaboks) vil sikkert få stor betydning for fremtidens kommunikation. Udover at kunne sende tekst e-mails, som er gode til små, hurtige beskeder vil det blive muligt at videresende ideer og oplevelser ved at sende en hel "verden" via Internettet. Virtuelle verdener er fyldt med information, der kan tage noget tid at skabe og sende ud, men med det rigtige software vil det blive muligt. VR har allerede hjulpet mange handicappede mennesker med f.eks. at træne brugen af kørestole, og tage på virtuelle ture via computeren til turistattraktioner. I fremtiden vil det være standard procedure at teste bygninger, hjem og offentlige steder for, om det er muligt for handicappede at benytte dem. På hjemmefronten vil det være muligt at leve i en virtuel verden, vi selv fastlægger, med de personer og begivenheder vi gerne vil opleve. At se en todimensionel film vil ikke være den samme oplevelse mere, når man via sin computer kan "træde ind" i en tredimensionel virtuel verden og så at sige opleve det hele på egen krop. Den fysiske og elektroniske virkelighed vil således lappe over hinanden. Vi vil komme til at leve i en verden, der i høj grad også er virtuel. Briller vil kunne fås med en computerskærm i brilleglassene, hvor man kan få beskeder og billeder i synsfeltet.

Virtuel = Betyder noget, som er tilstede som en mulighed, men som endnu ikke har vist sig aktiv.

Trådløs kommunikation

I fremtiden vil det meste kommunikations- og informationsteknologi være trådløs, og vi vil ikke mere være begrænset af kablers rækkevidde for at kunne kommunikere med hinanden. Så meget IT som muligt vil være mobilt (håndholdte computere) og kunne tilsluttes Internettet. Helt central i denne udvikling er, som før nævnt, mobiltelefonen. Det vil ikke vare længe inden, at den nuværende mobiltelefon bliver anset for at være håbløs gammeldags. Det vil mere være vores digitale ledsager som er alsidig og moderigtig. Ericsson, Motorola og Nokia er i fuld gang med at udvikle disse supertelefoner - kaldet 3G telefoner (3. Generationstelefoner). Sådanne supertelefoner vil have touch-screen, mini mus eller tastatur. Mobiltelefonens muligheder vil være utallige. Helt lokalt vil den kunne benyttes som f.eks. døråbner (man ringer til et bestemt nummer og døren går op), til at starte bilen med, til at betale med. Mobiltelefonen vil også kunne kobles på Internettet, hvor man så kan downloade musik, shoppe online eller foretage informationssøgning. I fremtiden vil man kunne se film på sin mobiltelefon. Man vil også fra sin mobiltelefon kunne sende emails og fax. Samtidig vil mobiltelefonen have indbygget GPS, så man altid kan finde sin position.