Kloning er i al sin enkelhed at lave en nøjagtig kopi af et individ, dvs. at individerne er genetisk identiske.

Af Nina Herrmann,
Dansk Naturvidenskabsformidling

Kloning er ikke som mange tror et nyt, menneskeskabt fænomen. Faktisk foretager naturen kloning helt uden menneskets hjælp. F.eks. laver en kartoffelplante kartofler, der i genetisk sammensætning er nøjagtig magen til den moderkartoffel, der fra starten blev gravet ned i jorden. Man siger, at den formerer sig ukønnet, dvs. uden at der er gener og celler tilstede fra en han og en hun. Et andet eksempel er enæggede tvillinger, der i genetisk sammensætning er nøjagtig ens. Disse eksempler kan man kalde naturlig kloning.

I laboratoriet er det muligt at lave kloner af organismer, der normalt formerer sig kønnet, dvs. at der normalt er en mor og en far tilstede. Ved kloning kan der skabes to helt ens dyr eller mennesker, der kun har en mor (og ingen far). Dette er kunstig (menneskeskabt) kloning.

Hvorfor kloner man?

Man er interesseret i kloning af mange forskellige årsager. Kloning af dyr er særlig praktisk i forbindelse med gensplejsning (se afsnit om gensplejsning). Med gensplejsning kan et dyrs gener ændres. Dyr der har fået deres gener ændret kaldes transgene. I USA har man indsat et gen i en ged, så den producere et protein i mælken, der får blod til at størkne. Ved at klone dette dyr fås flere geder med de samme egenskaber. Dette er nyttigt ved store operationer og proteinet er billigere at skaffe på denne måde end fra mennesker.

Nogle forskere arbejder på at udvikle transgene grise, hvis organer ligner menneskers organer så meget, at de kan transplanteres til mennesker. Teknikken kaldes xenotransplantation. Under naturlige forhold vil menneskets immunforsvar afstøde organer fra et dyr.

I Texas arbejder et firma på at klone kæledyr, så man kan få et identisk kopi, når det engang dør.

Der arbejdes også på at klone udryddelsestruede dyrearter. I efteråret 2000 var det lykkes at klone en gaur - en udryddelsestruet asiatisk okse. En gaurcelle blev indsat i et tomt ko-æg, og derefter indsat i en ko, der fungerede som rugemor. Flere laboratorier rundt om i verden arbejder på at klone allerede uddøde arter, og dermed genskabe arten.

I 1952 fandt den første kloning af frøæg sted. I 1996 frembragte skotske forskere et klonet får ved navn Dolly. Det var den første kloning af et så komplekst dyr. I USA arbejdes der nu på at klone menneskeæg til brug for terapeutisk kloning.

I den medicinske verden arbejdes der på at kunne udtage celler fra en patient, omprogrammere cellernes arvemasse og skabe reserveceller, der enten kan transplanteres tilbage til patienten eller som kan sættes sammen til organer, inden de transplanteres. Den specielle type celler, der her er tale om kaldes stamceller, fordi de har potentialet til at blive til alt væv i kroppen.