Dette indlæg om mulig kloning af mennesker er skrevet af forskere ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og Danmarks Jordbrugsforskning (DJF), som til daglig beskæftiger sig med bl.a. kloning af husdyr. Alligevel tillader vi at give et bud på kloning af mennesker set udfra de erfaringer og idéer, som affødes af vore aktiviteter med husdyrene.

Af P. MADDOX-HYTTEL, T. GREVE og H. CALLESEN

Diskussionen om kloning tog fart i foråret 1997 med Nature-artiklen om fødslen af Dolly, som var klonet fra en yvercelle fra et voksent får.

Teknikken bag tilvirkningen af Dolly er i princippet den samme, som fortsat anvendes til kloning af husdyr: En ægcelle tømmes for arvemasse og "befrugtes" ved en såkaldt kernetransplantation med en kropscelle i stedet for med en sædcelle. Ægget omprogrammerer kropscellens arvemasse og starter forfra på fosterudviklingen. I heldigste fald fødes et klonet dyr, hvis arvemasse er identisk med kropscellens.

Efter fødslen af lammet Dolly blev andre dyrearter snart klonet fra kropsceller: Kalve, mus, geder, grise, kaniner og sågar en kat. Samstemmende for alle forsøg er imidlertid, at de klonede ægs evne til at udvikle sig til levedygtige fostre og afkom er meget ringe. Alt i alt udvikler kun få procent af de klonede æg sig til levedygtigt afkom. Mange klonede æg dør allerede inden moderkagen anlægges, mens andre udvikler sig til fostre, som desværre ofte aborteres på grund af misdannede moderkager.

På nuværende tidspunkt fremkommer der mere og mere viden om, hvorledes ægcellens omprogrammering af kropscellens arvemasse foregår. Omprogrammeringen indebærer komplicerede ændringer af molekyler, der sidder på arvemassen, og som bestemmer om dens arveanlæg (gener) er tændte eller slukkede. Vi ved også, at omprogrammeringen ofte slår fejl, og dette er sandsynligvis en væsentlig årsag til fejludvikling af klonede æg, fostre og i særdeleshed moderkager med abort til følge.

Aborter er reglen

Man kan på nuværende tidspunkt fristes til at sige, at det ved held - lykkedes at klone dyr fra kropsceller på et meget spinkelt videngrundlag. Dette manglende videngrundlag kombineret med det faktum, at aborter er reglen snarere end undtagelsen indenfor kloning, understreger, at det i dag er helt uforsvarligt overhovedet at forsøge at klone mennesker fra kropsceller. Erkendelserne vedrørende de klonede ægs omprogrammering af arvemassen skrider dog hurtigt fremad. Der er håb om, at der i løbet af de kommende år findes en biologisk set meget mere sikker vej til at klone husdyr. Chancerne for at klone mennesker på et biologisk forsvarligt grundlag vil derfor også forøges; især på baggrund af den store viden om menneskeæg, som den omfattende brug af reagensglasbefrugtning har tilvejebragt.

Endvidere har det vist sig muligt at klone aber ved kernetransplantation fra celler fra befrugtede æg, men ikke fra kropsceller, hvor udviklingen standsede på et meget tidligt trin. Det er vort bud, at det biologisk set vil være muligt at klone mennesker på biologisk forsvarlig vis inden år 2022.

Den etiske dimension af menneskekloning er vi ikke klædt på til at udrede. Alligevel et par personlige vurderinger: Vort moderne samfund er nødvendigvis på godt og ondt underkastet en konstant udvikling, der af nogle betegnes som en glidebane. Procedurer, som ansås for grænseoverskridende for år tilbage, er nu fast forankrede i vor moderne dagligdag. Vi finder det overvejende sandsynligt, at der inden 2022 vil eksistere klonede mennesker på Jorden. Det er imidlertid svært at forudse, hvilket omfang dette vil have. Der vil uden tvivl være tale om enkeltstående individer.

Vi har svært ved at forestille os fremstilling af flere kopier af mennesker. Det må i øvrigt fremhæves, at klonede mennesker minder mindre om deres genetiske ophav (den person, de er klonet fra) end enæggede tvillinger, idet deres arvemasse godt nok er identisk med deres ophavs, men de er ikke, som de enæggede tvillinger, fostret i samme livmoder og opvokset i samme tid. At klonernes arvemasse er identisk med deres ophavs, er endog en sandhed med modifikationer, fordi den arvemasse, som findes i deres mitochondrier (cellens små energifabrikker) vil stamme fra den donor, som gav ægcellen til kloningen.

Muligheden foreligger

Hvorvidt kloning af enkeltstående individer på noget tidspunkt kommer til at indgå i den række af tilbud, fertilitetsklinikkerne tilbyder, er svært at spå om. Muligheden for en reguleret brug af teknikken foreligger, men den kan meget vel blive overhalet indenom af nye bioteknologiske tiltag. Vi kan således meget vel forestille os, at den videre forskning i kloningens biologi vil muliggøre fremstilling af kønsceller fra kropsceller ad kunstig vej. Fra moderen vil kunne fremstilles kunstige ægceller og fra faderen kunstige sædceller. Dette scenario ville tillade ufrugtbare par at gennemføre kønnet forplantning uden naturlig evne til at danne æg- og sædceller og ville være langt at foretrække frem for en simpel gang kloning. Den kønnede forplantning indebærer nemlig sammensmeltningen af parrets arvemasse i barnet, mens kloningen blot indebærer en arvemæssig kopi af den ene forælder.

Nye behandlinger

Det skal også fremhæves, at forskning i kloningens biologi og i særdeleshed æggets omprogrammering af kropscellens arvemasse kan åbne veje til helt nye medicinske behandlinger. Kan omprogrammeringens biologi aflures og bringes under bioteknologisk kontrol, åbner der sig nye perspektiver for behandling af en række sygdomme, som skyldes, at celler i kroppen uddør eller mister deres særlige funktioner. For eksempel skyldes Parkinsons syge tabet af nerveceller i hjernen. Hvis arvemassen bioteknologisk lod sig omprogrammere, ville det lade sig gøre at udtage f.eks. bindevævsceller fra en patient, omprogrammere dem til nerveceller og føre dem tilbage i patienten. Der kræves stadig megen forskning, før dette lader sig gøre, men de indledende trin er taget.

Lovende perspektiver

Kloning har ligeledes en række lovende perspektiver på det husdyrmæssige plan. Den mulige avlsmæssige udnyttelse af kloning udforskes i øjeblikket i flere lande. Kloningsteknikken tillader også med stor sikkerhed produktion af gensplejsede husdyr, som vil få stor betydning som medicinproducenter til mennesker, ligesom gensplejsede svin muligvis i fremtiden kan få betydning som organproducenter til transplantation til mennesker (xenotransplantation). Endelig kan gensplejsede husdyr sandsynligvis finde anvendelse som modeller for menneskelige sygdomme, hvilket vil lette forskningen i deres helbredelse. Forskning i kloning rummer mange perspektiver indenfor såvel husdyrbrug som humanmedicin. Der har i gennem de senere år været en kolossal efterspørgsel efter information om emnet, og denne artikel udgør den sidste i en lang række af indlæg fra KVL og DJF. Den sidste på mere end én måde: Der er opstået en afgrund mellem på den ene side den tid og de kræfter, vi har brugt på samfundsmæssig information, og på den anden side manglen på ressourcer til at gennemføre den nødvendige forskning i kloning. Uden denne forskning er det helt absurd at forestille sig, at man på længere sigt kan medvirke til en kvalificeret debat, som også Danmark behov for. Kloningsforskningen i Danmark og dermed den samfundsmæssige oplysthed om fænomenet står på falittens rand. Dette forstærkes af, at vi ikke har mulighed for at se, hvorledes klonede individer reelt opfører sig, idet der i Danmark fortsat er forbud mod at føde levedygtige klonede dyr efter kloning fra kropsceller.