Klimaet kan defineres som et steds gennemsnitlige vejrforhold over en lang årrække. Forskellige vejrvariable indgår i den beskrivelse, f.eks. temperatur, nedbør, lufttryk, luftfugtighed, vindhastighed og -retning.

Af Nina Herrmann og Bent Otto Poulsen,
Dansk Naturvidenskabsformidling

Jordens klimasystem består af atmosfæren, verdenshavene, cryosfæren (havis og gletchere), biosfæren (de levende organismer), lithosfæren (Jordens ydre skal; lithos betyder "sten"), og ferskvandsstrømme, samt vekselvirkningerne mellem disse komponenter. Klimaet påvirkes af flere forhold, bl.a. ydre påvirkninger og menneskets aktiviteter. Førstnævnte forhold inkluderer f.eks. variationer i Solens stråling og Jordens banebevægelse i rummet.

Atmosfæren er en beskyttende kappe af luftarter omkring Jorden, i gennemsnit ca. 100 km tyk, dvs. uhyre tynd i forhold til Jordens diameter på godt 12,700 km. Atmosfæren holdes på plads af Jordens tyngdekraft.

Bliver Danmark påvirket af drivhuseffekten?

Forskellige klimamodeller forudser, at Danmark bliver kraftigt påvirket af drivhuseffekten. Temperaturen vil stige 2-5ºC om vinteren, mens sommeren nøjes med 1-3ºC. Det betyder, at vi vil få temperaturforhold, som ligner de nuværende temperaturer i det sydlige England og nordlige Frankrig. Også mængden af nedbør vil stige, formodentlig med 20%. I nogle modelforudsigelser bliver den danske vinter mere våd, mens sommeren bliver mere tør.

I landbruget forventer man en øget produktion på 5-20%, et forhold man kan glæde sig over. Men hvis der kommer mere vinterregn, vil det give en større udvaskning af nitratkvælstof (NO3) til grundvand, søer, vandløb og havområder. Det vil være uheldigt miljømæssigt. For mængden af mikroskopiske alger vil som følge af mere kvælstof vokse dramatisk og bidrage til at kvæle andet liv i vandene.

Dansk skovbrug vil blive udsat for en drastisk ændring, fordi 2/3 af skovbruget er nåletræer med hovedvægt på rødgran. Efter al sandsynlighed vil rødgran ikke kunne klare de højere temperaturer, da den i forvejen befinder sig på sydgrænsen for dens udbredelse. Rødgran har tilmed et overfladisk rodsystem, som let får træet til at vælte i stormvejr. Og Danmark vil også opleve flere ekstreme vejrforhold under drivhuseffekten, bl.a. kraftigere og hyppigere stormvejr.

Vandstanden i havet omkring Danmark forventes at stige ca. 40 cm indenfor de næste 100 år. Mest i det sydvestlige Danmark, hvor landjorden i forvejen sænker sig. I kombination med hyppigere og kraftigere storme kan konsekvenserne blive ganske alvorlige for levevilkårene, især i sydvest Danmark.

Det danske fiskeri kan også godt forvente at skulle omstille sig. Formodentlig vil sammensætningen af fiskearter ændre sig; nogle arter vil forsvinde og andre vil måske komme til, f.eks. subtropiske fisk. Torsken, som kan lide koldt vand og høj saltholdighed, får det ikke nemmere i danske farvande under drivhuseffekten, og forsvinder måske helt - nordpå.

Konsekvenserne for det oprindelige dyre- og planteliv i Danmark kender ingen i detaljer, men en velbegrundet frygt er, at drivhuseffekten vil føre til et markant fald i mangfoldigheden af arter. Grunden er, at klimaændringen går meget hurtig set i en større tidssammenhæng. Man ved fra studier af perioden efter sidste istid (ca. 13.000 år siden), at planter og dyr koloniserer og indvandrer meget, meget langsommere til nye klimaområder end den tidshorizont, der er for klimaændringer under drivhuseffekten. Den forsvundne mangfoldighed vil derfor ikke erstattes af et tilsvarende antal nye arter i en overskuelig fremtid. Udenfor Danmark kan man forvente, at dyr og planter med små udbredelsesområder er i fare for at uddø, når deres levesteder indskrænkes.