Mange går rundt med den fornemmelse at det nedbørmæssigt har været en usædvanlig sommer i år. Samtidig har det været en del varmere end i en gennemsnitssommer, ligesom jordkloden gradvist bliver varmere. Det er nærliggende at spørge om dette blot er begyndelsen til endnu større ændringer?

Af JENS HESSELBJERG CHRISTENSEN,
Danmarks Meteorologiske Institut

Sommeren 2002 har budt på flere lange, sammenhængende perioder med varmt flot solskin, som ind imellem har været afbrudt af meget heftige regnskyl, som har syntes af næsten tropisk styrke. Hyppigheden af de kraftige nedbørssystemer har også syntes høj. Så man fristes til at spørge om dette måske er et varsel om hvad fremtiden byder på, hvis den globale opvarmning fortsætter.

Kan man så sige noget om vejret flere årtier ud i fremtiden?

Det redskab, som benyttes hertil, er de såkaldte klimamodeller. Baseret på et sæt antagelser for vores fremtidige udslip af drivhusgasser og små lette partikler (aerosoler) som kan føres med rundt i luften, kan man regne på hvilke vejrtyper, der bliver dominerende i fremtiden og give et bud på den sandsynlige udvikling.

Vejret i Danmark er meget omskifteligt. Den ene dag er varm og tør - den næste kold og våd. Noget tilsvarende er tilfældet, hvis vi sammenligner den ene sommer med den anden eller sidste vinter med den forrige. Det hænger i høj grad sammen med de lav- og højtryk, som præger det daglige vejr i vores del af verden. Men der findes andre og langsommere variationer. Det gælder f.eks. fænomener som El Niño - Southern Oscillation (ENSO), som påvirker vejret over store dele af Jorden, og det gælder den Nordatlantiske Oscillation (NAO), som er et af de vigtigste klimafænomener i vor egen del af verden, især om vinteren.

Menneskeskabt?

De naturlige klimavariationer er en kilde til, at debatten endnu raser om i hvor høj grad den globale opvarmning er menneskeskabt eller ej. Men faktum er, at Jorden er blevet varmere i løbet af de seneste hundrede år. Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur er øget med omkring 0,8 grader siden midten af forrige århundrede og lidt over 0,3 grader alene gennem de seneste 50 år.

En sandsynlig forklaring på en del af denne opvarmning er en menneskeskabt drivhuseffekt. Der er stadig diskussion om, hvor stor en del af den observerede opvarmning, der skyldes denne effekt, hvorimod der er større enighed om, at der vil være en effekt i fremtiden, medmindre der gribes kraftigt ind over for afbrænding af fossile brændstoffer (især kul, olie og naturgas).

Uden atmosfæren ville middeltemperaturen ved Jordens overflade være ca. 35 grader koldere end observeret. Jordens atmosfære (eller rettere nogle få af de gasarter, som den består af, heriblandt vanddamp og CO2) har nemlig den egenskab, at den kan omfordele varmen fra Solens indstråling, således at temperaturen ved Jordens overflade er højere end den i middel ville være på en tilsvarende planet uden atmosfære. Samtidig er det meget koldere (60 - 80 grader lavere) længere oppe i atmosfæren. Denne egenskab til at holde igen på varmen kaldes populært for "drivhuseffekten", og er altså en helt naturlig egenskab ved vores atmosfære.

Temperaturen stiger

Ved afbrænding af fossile kulstofforbindelser som olie, kul og naturgas tilføres atmosfæren den i andre sammenhænge meget gavnlige luftart CO2, som efterfølgende hobes op i atmosfæren. Gennem de seneste mere end hundrede år har menneskets afbrænding af fossilt brændsel ført til at koncentrationen af CO2 i atmosfæren er øget stærkt. Meget peger på at denne udvikling vil forsætte muligvis endda med forøget styrke. Med en forøget mængde af drivhusgasser i atmosfæren vil temperaturen alt andet lige forsætte med at stige stadigt hurtigere. Det er vanskeligt at sætte præcise tal på den samlede påvirkning, da forskellige mekanismer i Jordens klimasystem vil virke enten forstærkende eller afsvækkende på denne opvarmning.

Her skal nævnes blot et par eksempler herpå. Luften kan først og fremmest indeholde mere vanddamp, når den opvarmes. Da vanddamp selv er en kraftig drivhusgas, vil dette medvirke til en forstærket opvarmning. Sollyset reflekteres fra is- og snedækkede overflader. Hvis opvarmningen reducerer mængden af is og sne vil betydelig mere sollys absorberes og opvarmningen forstærkes. Hvis mængden af tætte skyer forøges, vil en større del af sollyset reflekteres, og effekten er en svækkelse af opvarmningen. Disse og en række andre mekanismer er vigtige for den fremtidige klimaudvikling. Derfor må en beregningsmodel, der skal give et bud på virkningen af drivhuseffekten inkludere effekterne baseret på en korrekt og realistisk fysisk beskrivelse.

Klimamodeller

Til at beskrive klimaets følsomhed overfor den menneskeskabte drivhuseffekt benyttes numeriske klimamodeller, der kræver de kraftigste computere for at kunne virke. En sådan model har komponenter, der beskriver atmosfæren, havene og jordoverfladen/vegetation samt udvekslingen af vand og energi mellem disse systemer. Den må samtidig nødvendigvis beskrive forholdene overalt på Jorden.

Disse globale modeller er alle enige om, at den fortsatte vækst i udslippet af drivhusgasser vil resultere i en fortsat opvarmning af Jordens atmosfære og ved dens overflade. Beregningerne fra forskellige forskningscentre afviger i detaljer, men de er enige om mange af de generelle træk ved udviklingen. I næsten alle forventninger til kommende udslip af CO2 er det mest almindelige estimat en opvarmning på ca. ½ - 1°C i 2022 i forhold til i dag. Omkring 2050 er opvarmningen 1 - 2°C og omkring 2100 mellem 2°C og 6°C. Usikkerheden vokser altså med tiden, hvilket især skyldes, at jo længere ind i fremtiden man skuer, jo mere betyder den faktiske udvikling i udslippet af CO2.

Lad os nu vende blikket tilbage til denne sommers vejr både herhjemme og ude i Europa. Selv om det både har været varmere og vådere end normalt, har årets sommer indtil videre hverken slået varmerekorder eller nedbørsrekorder i Danmark. Undtagelsen er at juli måneds laveste temperatur blev målt til 7,5°C, hvilket er den højeste værdi nogensinde. Det usædvanlige ved årets sommer er altså kombinationen af de kraftige regnbyger, de store samlede nedbørmængder og det varme vejr.

Længere nede i Europa har vejret artet sig "usædvanligt" på helt tilsvarende vis. Altså relativt varmere og vådere end normalt. Det aktuelle europavejr (oversvømmelserne i Mellemeuropa medio august) er en udløber heraf, hvor udviklingen af et større lavtryk, der indeholdt meget vand, har haft et ret usædvanligt forløb. Selve lavtrykket var ikke specielt kraftigt, men det sker sjældent at et sådan system "låser sig fast" over et område igennem længere tid som tilfældet var.

Beregninger foretaget med globale og regionale klimamodeller peger på, at temperaturudviklingen i Danmark følger det globale gennemsnit i de store træk, mens der er nogen usikkerhed om den detaljerede udvikling af nedbørsforholdene. Dette skyldes især, at år til år variationerne i nedbøren er betydelig, og der derfor kræves meget lange tidsserier fra simuleringerne, før beregningerne giver forandringer, der kan skelnes fra de årlige variationer. Men de samme beregninger peger også på, at fremtidens sommernedbør over store dele af Europa vil mindskes i forhold til det vi kender i dag. Til gengæld vil der falde mere nedbør når det så endelig regner. Årsagen er, at den endnu varmere sommerluft kan indeholde mere vand, end tilfældet er i dag. Når det så regner, er der simpelthen mere vand til rådighed.

Modellerne kan endnu kun udtale sig om effekten af regnvejr på en geografisk skala større end ca. 50 - 100 km. Så der er altså ikke mulighed for - i nogen særlig detalje - at håndtere de kraftige tordenbyger som vi har oplevet i år. Derfor kan man endnu ikke sige noget præcist om de mest ekstreme og alvorlige regnvejr på en enkelt lokalitet længere ud i fremtiden. Men ser man på de dage, hvor modellerne har mest nedbør (f.eks. de 5 pct. kraftigste regnvejrsdage over en 30 års periode), kan man alligevel klart se at der sker et skift hen mod mere kraftig regn mange steder. Så der er altså udsigt til en forhøjelse af de ekstreme nedbørværdier - samt flere begivenheder med kraftig nedbør i det hele taget - i fremtidens Danmark, uden der hermed er lagt op til at enhver sommer kommer til at ligne den der netop går på held.

Kraftigere regn i vente

Ser vi lidt nærmere på detaljerne i modelberegningerne finder vi at ændringen i ekstremnedbør (defineret som ovenfor) er særlig stor i Skandinavien og mindre i det sydlige Europa. Over Middelhavet ser de ekstreme nedbørværdier faktisk ud til at blive mindre. I Danmark vil de i løbet af de næste 50 - 100 år stige med ca. 20 pct.; fra ca. 10 til 12 millimeter/døgn. I modellerne svarer det til de nuværende forhold i det nordlige Tyskland. På samme vis ser det ud til at også den mere ekstreme del af nedbøren i de enkelte tordenskyl vil forøges i fremtiden, så sommerens meget kraftige regn er altså forsmag på en vejrtype som drivhuseffekten vil give os en del mere af længere ude i fremtiden.

Men hvornår man kan begynde at skelne forandringen også i målingerne er det svært at sige, netop fordi der er så stor variation fra år til år. Den aktuelle situation er altså ikke en bekræftelse på den menneskeskabte drivhuseffekt, selv om den minder meget om modellernes bud på fremtiden. Men hvis den globale opvarmning fortsætter så vil sådanne vejrtyper optræde hyppigere i fremtiden, end vi ellers har været vandt til.

I 2022 vil vi være meget klogere, men Danmark vil helt sikkert endnu ikke have et tropisk klima.