Egenskaber som farve og form gives videre fra generation til generation efter bestemte regler.
Det gælder, hvad enten man er menneske, dyr eller plante.
Af Nina Herrmann,
Dansk Naturvidenskabsformidling
Det er informationen lagret i en organismes
gener (arveanlæggene), der bestemmer, hvordan den kommer til at se ud og hvilke egenskaber den får.
Men det genetiske materiale i levende organismer er ikke konstant. I naturen ændres det genetiske
materiale enten ved naturligt forekommende ændringer - mutationer - som er en pludselig ændring
af organismens genetiske materiale.
Eller det kan ske gennem overførsel af gener fra en art til en anden, den såkaldte horisontale
genoverførsel.
For det meste betyder de nye forandringer ikke forbedringer, og er de ligefrem dårligere,
bliver de udkonkurreret og organismerne går til grunde. Hvis ændringerne i det genetiske materiale
derimod er en forbedring opstår nye funktioner i organismen.
Mennesker har til alle tider forsøgt at forstå og forbedre naturen, og med den nye genteknologi kan vi
kunstigt ændre en organismes arveanlæg - processen kaldes gensplejsning. Formålet med gensplejsning er
derfor i vores øjne at forbedre organismen - både når det gælder planter, dyr eller mennesker
(se afsnittet om
kloning).
En organisme, der kunstigt har fået ændret sin genetiske sammensætning, kaldes
en Genetisk Modificeret Organisme - GMO. Det kan fx. være en plante eller en bakterie, hvis arveanlæg
er blevet ændret ved genteknologi.
Gensplejsede planter
Den første gensplejsede plante blev fremstillet i 1980´erne, og verdens første gensplejsede
levnedsmiddel kom på markedet i USA i 1994. Det var en tomat, der havde fået indsplejset et gen,
der bremser modnings- og rådningsprocessen.
Senere er en række andre gensplejsede produkter kommet frem på det amerikanske marked.
I England kan man købe tomatpuré fremstillet af gensplejsede planter, og desuden er rapsolie fra
gensplejset raps, og sojaprodukter fra gensplejsede sojabønner godkendt i England. I EU behandles bl.a.
ansøgninger om godkendelse af julesalat og forskellige typer af gensplejset majs og raps.
Tomat, kartoffel, raps, ris, majs og sukkerroe er eksempler på planter, som i forsøg er gjort
modstandsdygtige overfor ukrudtsmidler. Andre planter er gjort modstandsdygtige overfor angreb af
virus, bakterier eller insekter. Et dansk-australsk forskerhold har netop fremstillet planter som ved
insektangreb fremstiller gift mod de pågældende insekter.
Der arbejdes også på at udvikle "funktionelle fødevarer" fødevarer, som er specielt udviklet til at
have bestemte virkninger, der kan fremme sundheden eller forebygge sygdomme. Det er f.eks. ris med et
højt vitaminindhold, som skal forhindre/bekæmpe vitaminmangel og følgesygdomme, særligt i de fattige
lande, hvor ris er hovedbestanddel i det daglige fødevareindtag.
"Agroceuticals" er en fællesbetegnelse for fødevarer, der har fået ekstra gener, så de kan producere
medicin. I dag forskes der bl.a. i bananer med indbygget koleravaccine. Metoden med agroceuticals kan
løse en række problemer i forhold til administration og gennemførelse af vaccinationsprogrammer,
særligt i den 3. verden.
Gensplejsning af dyr
Der har været gjort forsøg på at fremstille "super-køer" og "super-grise" ved indsplejsning af ekstra
væksthormon-gener. Men disse forsøg har hidtil vist sig vanskelige. Det har derimod været muligt at
gensplejse fisk med ekstra væksthormon. Forsøg med opdræt af gensplejsede ørreder og karper har vist,
at de kan vokse to-tre gange hurtigere end normalt, når de har fået indsplejset ekstra
væksthormon-gener. Der er også forsøg i gang med at gøre fisk modstandsdygtige overfor sygdomme,
og man prøver at gensplejse nogle arter af fisk, så de kan leve i koldere farvande end hidtil.
