I år 2022 vil naturvidenskabens tre største sejre tegne sig tydeligt. For det første vil befolkningen endelig have forstået, at naturvidenskab er grundlaget for al udvikling, og en stadig større del vil have den nødvendige naturvidenskabelige og tekniske kompetence.

Af JENS MORTEN HANSEN,
direktør, professor, lic. scient.,
Forskningsstyrelsen

Dernæst vil Vestens have gennemført et opgør med den religiøse fundamentalisme, som standser al fremskridt. Og endeligt vil medicinske fremskridt betyde, at produktionsapparatet fungerer forrygende godt - trods en stadigt aldrende europæisk befolkning.

Afgrøder fra naturvidenskabens marker er noget alle ønsker. Og i sig selv er naturvidenskaben leveringsdygtig i alt, hvad hjertet begærer. Men på den anden side har en stadig mindre del af befolkningen naturvidenskabelig og teknisk kompetence.
<
Mulighederne kan ikke udnyttes ordentligt, fordi der uddannes for få håndværkere, IT- og EDB-teknikere, ingeniører, kirurger, medicinere, sygeplejersker, fysikere, kemikere, geologer, naturfagslærere og andre med naturfaglig og teknisk baggrund.

Kedsommelige jobs

Skræmmebillederne af koleriske matematiklærere, nørdede fysiklærere og klumrede kemilærere har sat sine spor. Men det naturvidenskabelige arbejdsmarked uden for skolerne er stort set ukendt for eleverne. Flere og flere slutter derfor 12 års skolegang med at søge karriereveje som bankfolk, sagførere, revisorer, forsikringsagenter, ejendomsmæglere, embedsmænd, mellemledere og direktører. Kort sagt: Egentligt produktive erhverv trænges tilbage af transaktionssektoren - især er naturvidenskab og teknik trængt. Den udvikling giver ikke blot højere skatter og omkostninger, men også - synes jeg - alt for mange, som senere får monotone og kedsommelige job.

Det er blevet smart at have så lidt konkret viden, at man kun kan bruges til at have magt over andre. De, der virkelig kan noget, skal anvendes på de absolut nødvendige poster længere nede i samfundets hierarki. Hvorfor skulle man så søge krævende og langvarige uddannelser, hvor balancen mellem uddannelsesniveauet og positionen i samfundet er skæv? "Djøfificering" kaldes denne udvikling.

Absolut nødvendighed

Men naturvidenskabens absolutte nødvendighed som en grundpille for vidensamfundet vil indebære, at de naturvidenskabelige fag fylder langt mere i de europæiske skoler i 2022. Også den danske skole har i 2022 vist sig at være i stand til at reformere sig, så de unge har genopdaget naturvidenskabens økonomiske, sociale og kulturelle betydning:

At naturvidenskaben ikke kun som i det 20. århundredes slutning skal opfattes som en teknikalitet for særligt interesserede nørder, men nu bliver erkendt at være den stærkeste kraft i udformningen af samfundet.

At naturvidenskabens udvikling af logiske og rationelle tænkemåder er grundlag for det meste af Europas økonomiske, sociale og kulturelle vækst.

At alle europæere derfor i 2020'erne må yde sit til at få vendt den antidemokratiske og sprængfarlige udvikling, hvor vi gennem de to forudgående tiår har "holdt" udlændinge til den nødvendige naturvidenskab og teknik, og hvor vi mestendels har set os selv som ledere og fordelere af andres produktion, hvadenten "de andre" er flygtet hertil fra islamiske diktaturstater eller arbejder på vore virksomheder i udviklingslandene, Sydøstasien og Rusland.
De to forudgående årtiers helt urealistiske forestilling om at kunne bygge på en importeret eller fjernstyret "underklasse" af produktive håndværkere, læger, ingeniører osv. er således blevet vendt i 2022.

Vi er begyndt at forstå, at vores egen naturvidenskabelige orientering er afgørende for at kunne skabe det samfund, vi ønsker at leve resten af det 21. århundrede i. De to forudgående årtier byggede på "brain-drain", men det gav et etnisk og socialt anspændt samfund, fordi vi bevidstløst havde ladet naturvidenskabelig kompetence være adgangsbillet til indvandring og beskæftigelse i de sektorer, der bærer samfundet, mens vi - den oprindelige europæiske befolkning - mere og mere var kommet til at ligne det 20. århundredes afrikanske overklasse af fagligt uduelige kleptokrater.

Opgør med fundamentalisme

Et andet vigtigt resultat i 2022 er afslutningen på to årtiers opgør med den religiøse fundamentalisme. Naturvidenskabelig filosofi og rationel tænkemåde erkendes i 2010'erne at være en strengt nødvendig aktivitet, der kan give menneskene et solidt eksistentielt grundlag. Kun naturvidenskab og rationalisme kan levere den nødvendige åndelige ballast til de diskussioner og kampe, som vi i de kommende år skal have med hårdkogte islamister og andre, der sætter religiøs og politisk ideologi over både fornuft, viden og lovgvning. Naturvidenskabens produktion af velfærd og rationalisme er demokratiernes største håb for at overleve ideologisk undertrykkelse, religiøst diktatur, terrorisme og anden form for fanatisme.

Forskellen

Naturvidenskaben og rationalismen vil give os både økonomisk og åndelig ballast til at sige til fundamentalisterne: Se, hvordan det går der, hvor I kommer fra. Se, hvordan det går her, hvor I ønsker at være. Denne forskel skyldes naturvidenskabens status gennem tre rationelle århundreder, der er gået uden om jeres lande. Hos os sætter vi viden over tro, staten over kirken og lovens bogstav over "Guds ord". Vi giver ikke køb på denne rangorden af værdierne, og vil I ikke gøre det samme, kan vi ikke samarbejde. I forlængelse af denne vestlige tænkemåde skal vi også se naturvidendskabens tredievigtigste resultat i den kommende 20 år: At vi erkender, at mennesket er styret af såvel den binding, der ligger i alt det levendes géner, som af den frihed til at kunne ændre udviklingen, der ligger åben for ethvert tænkende væsen.

Denne erkendelse af, at vi styres af både en génetisk ufrihed og en bevidsthedsbetinget frihed viste sig i perioden frem til 2022 at blive overordentlig vigtig for en lang række opdagelser og fremskridt og for udviklingen af en rationel etik.

Rationel etik

Især muligheden for at forudse en lang række arvelige sygdomme indebar i løbet af kort tid en mulighed for at fjerne disse sygdomme ved bl.a. provokeret abort og ved udstedelse af "fødselstilladelser" til personer, der havde fået "géncertifikat" på, at de ikke var bærere af disse sygdomme - f.eks. sukkersyge, blødersyndrom, mongolisme, cystisk fibrose, disposition for bryst- og tarmkræft og disposition for skizofreni. I perioden frem til 2010 havde disse muligheder ganske vist kastet os ud i en uendelig række af etiske skrupler, hvor vi, når en génetisk sygelighed var erkendt, skulle overveje, om vi ønskede at anvende den pågældende mulighed til en form for "génetisk hygiejne". Der opstod således et stort pres på befolkningen fra de bevilgende myndigheder for at anvende disse muligheder, der kunne befri sundheds- og socialsektoren for en række meget tunge udgifter.

På den anden side havde gen- og nanoteknologien i samme periode givet os uanede muligheder for at reparere på såvel de arvelige som de pådragede sygdomme. Mængden af hidtil ukendte behandlingsmuligheder voksede hæftigt.

Højere levealder

De mange former for transplantationer, som blev udviklet i det 20. århundrede, havde den svaghed, at man skulle have organerne fra dræbte og døende trafikofre o.l. Dem var der bare ikke nok af. Men i årtierne i det 21. århunfdredes begyndelse gjorde gen- og nanoteknologien det muligt, at vi af patientens egne celler kunne reproducere sunde organer til erstatning af syge eller nedslidte organer ved at implantere cellerne præcis der, hvor de skulle vokse og "organsubstituere" det syge organ.

I 2022 lykkedes den første "hjernesubstitution" af en hel hjernehalvdel, men det mest forbavsende var, at patienten havde bevaret sin hukommelse og tillærte kundskaber. Tilstedeværelsen af disse muligheder lagde imidlertid et uhyre økonomisk pres på sundhedssektoren for at give det enkelte menneske flest mulig af disse fordele. Resultatet var store udgiftstigninger i sygehussektoren, hvilket ikke blev bedre af, at befolkningens gennemsnitlige levealder begyndte at stige dramatisk. Fra 2010 steg den gennemsnitlige levealder således med 11 måneder pr. år med det resultat, at gennemsnitslevealderen for europæiske kvinder i 2022 netop passerede 100 år. Samtidig blev pensionsalderen i EU sat op til 78 år.

Bedre produktion

De økonomiske byrder var det eneste virkeligt store problem ved denne udvikling. I 2022 var folk stort set holdt op med at få børn. Det var fortsat ikke lykkedes at flytte menopausen for kvinder ud over de ca. 50 år, hvor de var under uddannelse. Og mænds fertilitet var faldet støt siden slutningen af det 20. århundrede. Men med den høje pensions- og levetidsalder og med befolkningens meget høje kundskabsniveau, gjorde det heller ikke så meget. Produktionsapparatet fungerede derfor forrygende godt - også fordi der ikke var nær så mange unge ballademagere som i det 20. århundrede.