Fremtidsforskning er et relativt nyt forskningsfelt, selvom mennesker altid har interesseret sig for, hvad der eventuelt måtte ske i fremtiden. At man nu har koncentreret denne interesse i et forskningsfelt skyldes bl.a. videnskabsfolk, myndigheders og virksomheders stigende interesse for at vide, hvad de sandsynligvis kan vente sig på deres respektive områder i fremtiden.

Af Nina Herrmann,
Dansk Naturvidenskabsformidling

Fremtidsforskning bliver ofte forvekslet med planlægning. I fremtidsforskning drejer det sig om, at udforske og forstå for de forskellige muligheder og udfordringer, der måtte ligge forude inden for et givent felt, f.eks. computerteknologi. Derefter kan f.eks., virksomheder eller myndigheder planlægge og opsætte realistiske mål for fremtiden.

Prognoser for fremtiden er ikke kun relevante for f.eks. virksomheder, men også for det enkelte menneske. Sådanne prognoser kan hjælpe os med at planlægge vores karriere, lave investeringer eller fortælle noget om, hvor det er attraktivt at bo i forhold til fremtidige transportmuligheder.

Hvad laver en fremtidsforsker?

En fremtidsforsker prøver at identificerer begivenheder, der kan forekomme i fremtiden. Indimellem laver de deciderede forudsigelser, dvs. erklæringer, der indikerer, hvad de tror vil ske, hvis de fremherskende tendenser i samfundet udvikler sig. Til gengæld mener fremtidsforskere, at reelle spådomme om fremtiden - dvs. erklæringer om, hvad der helt sikkert vil ske - er umulige at lave, fordi mennesker, og de belutninger de måtte foretage, er helt uforudsigelige.

Hvordan forsker man i fremtiden?

Der er flere måder, hvorpå der kan forskes i fremtiden:

Beregning af tendenser: Hvis f.eks. andelen af mennesker, som spiser på restaurant har været stigende de seneste par år, kan man fremskrive denne tendens i et diagram og se, hvordan det vil se ud om f.eks. fem år.

Scenarier: At skabe scenarier er forsøg på at forestille sig fremtiden på basis af, hvad vores erfaring fortæller os. Scenarier kan hjælpe os med at forstå, hvad der vil ske, hvis vi tager en bestemt beslutning, f.eks. hvordan vil mit liv forme sig, hvis jeg siger ja til et job i udlandet?

Modeller: Begivenheder, der forekommer i den virkelige verden kan via modeller efterlignes, så vi bedre kan forstå dem. F.eks. kan en model af en bygning hjælpe os med at forstå, hvordan en fremtidig bygning kommer til at se ud.

Simulationer: Modeller er statiske, men simulationer er levende modeller. F.eks. simulerer Matador-spillet det virkelige ejendomsmarked.

Computer-simulationer: Komplicerede systemer såsom et lands økonomi kan opstilles som model via matematiske ligninger, der så indføres i en computer. Herefter kan data tastes ind, der viser situationen her og nu. Hvis man forestiller sig en stigning i indkomstskatten på f.eks. 2% , kan man få computeren til at beregne hvilke forskellige følgevirkninger denne skattestigning vil få på landets samlede økonomi.

Hvorfor forske i fremtiden?

Fremtiden er det tidsområde, vi kan få indflydelse på. Fortiden er forbi, og det er for sent at ændre noget i nutiden. De beslutninger vi foretager nu vil have konsekvenser for fremtiden. Desuden kan vi gøre mere for den fjerne fremtid end for fremtiden i morgen. Fx. kan indsatsen for at forbedre miljøet her og nu først rigtig få en effekt længere ude i fremtiden.

Ønsker for fremtiden

Verden er i konstant forandring og indenfor det naturvidenskabelige og teknologiske område går udviklingen hurtigt. Denne udvikling vil få store konsekvenser for vores måde at tænke og leve vores liv på. Hvis vi ikke vil fragtes passivt ind i fremtiden og populært sagt "lade udviklingen gå hen over hovedet på os", er det nødvendigt, at vi som individuelle mennesker gør os nogle overvejelser over, hvad vi ønsker os af fremtiden. Kun på den måde kan vi skubbe udviklingen i den retning, vi ønsker.